Del projekt Ejby mose

Midt i Kyst til Kyst Korridoren ligger Ejby mose, samt Vester mosen og Kingstrup mose. De udgør tilsammen et af de største moseområder på Fyn.

Middelfart Vilde Kommune vil arbejde på, at mosen igen bliver den sunde mose hvor storken går rundt og finder føde til sine unger, hvor viben og lærken kan have deres reder på jorden og udruge deres unger uden risiko for de drukner pga. pludselige store oversvømmelser og hvor dyr kan gå rundt og pleje naturen ved afgræsning.

Moseområdet er en lavmose, der kendetegnes ved, at den modtager vand fra oplandet og den ligger lavt i forhold til de omkringliggende jorde. Alt vand fra oplandet bliver ledt ud af moserne via Viby å, Gremmeløkke å og Stor åen.

Viby å udspringer i Vestermosen og har sit udløb i den sydlige del af Lillebælt. Gremmeløkke å udspringer i Ejby mose og løber mod nord, hvor den bliver til Stor åen der har sit udløb i den nordlige del af Lillebælt.

Hvad er en sund mose

For os må definitionen af en sund mose være, at tudser og padder trives og dermed danner fødegrundlag til storken igen kan leve i mose. At planter kan blomstre, så der kommer flere insekter som igen giver flere fugle. At dyr kan have reder på jorden uden risiko for at de bliver oversvømmet. At kreaturer kan naturpleje hele året og hvor deres efterladenskaber giver levesteder til biller mm.

For det kan ske i Ejby moseområde, er det nødvendigt at mindske de unaturlige store oversvømmelser der sker.

Massive oversvømmelserne i Ejby mose ved kraftige regnskyl sker oftere og ikke kun om vinteren, men også i yngleperioden. Derfor har de pludselige og massive oversvømmelser fatale konsekvenser for reder, æg og unger for jordrugende fugle samt andre dyr, såsom haren der også har rede på jorden. Vi har endnu ikke overblik over hvor mange dyr der berøres, men håber på, i samarbejde med lokale lodsejere, at få dannet et overblik i foråret 2022.

Der er flere faktorer som er skyld i de pludselige og massive oversvømmelser i mosen.

Dels er der ikke meget fald i Gremmeløkke Å gennem Ejby mose og de første kilometre efter mosen, hvilket gør at der er meget lidt flow i åen. Åen har kun kapacitet til at flytte små mængder vand.

Dels ledes al overfladevand fra motorvejen nu, efter motorvejsudvidelsen via kloaker ud i overfladebassiner og videre til Gremmeløkke å og mosen. Ved store regnskyl er der ikke forsinkelse på, da der er overløbs ledninger i bassinerne. I flg. rapport fra Rambøll er mængde af overfladevandet fra motorvejen et af de største problemer.

Dels er der mange udløb til Gemmeløkke å lige omkring og i Ejby mose. Der kommer mange vandløb fra oplandet ud i Gremmeløkke å, samt dræninger fra marker langt fra.

Dels er der Ejby rensningsanlæg, samt bygværker som leder ud få hundrede meter fra Ejby mose.

Da der fra Ejby rensningsanlæg og bygværker også sker overløb af urenset spildevand, vil der også være urenset spildevand som stemmes op i mosen.

Til tider er store dele af mosen oversvømmet med mange cm vand og det tager op til flere uger inden vandet igen er trukket ud af mosen. I den periode vil menneskelig afføring, wc papir og kemikalier fra industri og husholdninger bundfælde og trække ned i mosen. Når spildevandet har trukket sig tilbage fra mosen via Gremmeløkke Å, bliver alt det bundfældede tilbage i mosen.

Oversvømmelse med urenset spildevand tilfører kvælstof og pesticider til moserne, søerne og åerne.

At udledninger fra rensningsanlæg og afvanding fra f.eks. motorveje ledes ud i vandløb, åer, søer og moser, er helt unaturligt.

Normalt vil regnvand sive ned gennem jorden det sted det lander. Det meste vil fortsat blive i området. Noget vil naturligt og langsomt sive ud i vandløb mm.

Man startede med at bruge vandløb til afledning skete tilbage i 1800 tallet, da man begyndte at dræne jorden. Det gik sikkert meget godt, da det var andre mængder vand end dem vi ser i dag. Siden har man så koblet flere og flere rensningsanlæg og vejanlæg på.

I dag har vi tagvand og overfladevand fra mange private ejendomme, erhvervsområder og veje, samt mere spildevand fra husholdninger og industri. Mængden af udledninger til vores sårbare vandløb mm. steget kraftigt.

Løsningen med at lede overskuds vand ud til havet via vandløb er en for længst forældet metode. Udløb fra rensningsanlæg skal ledes i lukket ledning direkte ud i havet. Og overfladevand skal kobles fra kloak og nedsives på egen grund og gerne via regnvandsbassiner i haver, på erhvervsarealer, i vejrabatter mm.

Det er vores ønske, at hele Middelfart kommune lever op til ovenstående. Men der vil gå mange år inden det mål nås.

I mellemtiden vil Middelfart Vilde Kommune gennem Kyst til Kyst Korridor projektet have fokus på det i Ejby mose.

Hvordan kan vi sammen gøre mosen sundere?

Der er flere muligheder for at mindske mængden af vand i mosen i forbindelse med skybrud.

Nogle kan vi som privatpersoner og virksomheder gå i gang med allerede nu på vores egne matrikler.

Andre er store projekter til flere millioner, som kræver samarbejde med Kommunen, Ministerier, fonde. Men det, at det er store projekter betyder ikke, at vi ikke kan være med til at starte dem op.

Punkterne 9-14 på nedenstående tegning er mulige tiltag som i større eller mindre grad vil mindske oversvømmelserne i Ejby mose.

9. Gremmeløkke Å dobbeltprofil

l 2015 udarbejdede Rambøll en rapport for Middelfart kommune om Ejby mose.

De har i rapporten nævnt, at en løsning for at mindske oversvømmelserne i Ejby mose er, at lave Gremmeløkke å dobbeltprofilet på strækningen fra lige omkring motorvejen og så ca. 2 kilometer frem indtil der er fald nok på Gremmeløkke å.

Pt. er underløbet under motorvejen og underløbet ved Store Landevej ved Fjelstedskov ikke brede nok til at Gremmeløkke å kan være dobbeltprofileret.

Men vejdirektoratet skal til at udvide underløbet ved motorvejen. Der bliver etableret en faunapassage som er 12,5 x 5 m.

Det samme vil blive etableret når den ny togbane bliver anlagt.

Det vil være oplagt, at Middelfart kommune går i gang med at anlægge dobbeltprofil på Gremmeløkke å i samme omgang. Det vil give en besparelse på anlægsomkostningerne hvis de 2 projekter udføres sammen.

Så er det kun passagen under Store Landevej der er for smal, den skal så også ændres til en faunapassage med samme dimensioner som den ved motorvejen. Derved kan dobbeltprofilering af Gremmeløkke å udføres over hele den strækning som Rambøll anbefaler.

Middelfart Vilde Kommune vil gå i gang med at ansøge fonde om midler. Og vi håber på, at Middelfart kommune vil gå med ind i projektet.

Et dobbeltprofil sikrer, at Gremmeløkke å har en acceptabel vandstand ved begrænsede vandføringer, samtidig med, at vandløbet vil kunne rumme store vandføringer. Ved mindre afstrømningshændelser vil vandløbet strømme i det inderste profil. Dette vil som udgangspunkt være størstedelen af året. Under større afstrømningshændelser vil vandløbets kapacitet kunne øges ved at vandet strømmer i hele profilet.

10. Ny faunapassage

Store Landevej krydser Gremmeløkke å ved Fjelstedskov rasteplads. Åen løber under hovedvejen i et underløbet der ikke dimensioneret til de mængder vand der kommer ved store regnskyl. Desuden er der en væg i midten af underløbet, som hurtig fanger grene mm., hvilket forhindrer vandet fra mosen i at komme videre.

Der ingen brinker i underløbet. Det betyder, at råvildt, odder og andre dyr skal krydse hovedvejen for at følge åen, til fare for dem selv og trafikanter.

Mange tror fejlagtigt, at odderen vil svømme gennem en faunapassage. Hvis de skal bruge en passage, skal de kunne gå gennem den. Enten via brinker eller på en træstamme, et bræt eller lignede. Så odderen vil ikke bruge underløbet ved Fjelstedskov, men vil, med livet som indsats, gå op og krydse hovedvejen. I februar 2022 blev der trafikdræbt en odder i området.

Få hundrede meter før Store Landevej etableres der ved Gremmeløkke å 2 nye store faunapassager på 12,5 x 5 m, med brinker så dyr kan gå igennem. Den en bliver etableret i 2022 ved motorvejen, det sker i forbindelse med motorvejsudvidelsen. Den anden bliver etableret i forbindelse med den ny jernbane over Fyn.

Der vil blive opsat ca. 600 m vildtledehegn ved siderne af faunapassagerne, samt mellem motorvej og bane på hver side af åen.

Så på stykket mellem motorvej og hovedvejen er dyrene blevet ledt ind til korridoren og Gremmeløkke å. Når dyrene kommer frem til hovedvejen er der igen hegn hen til åen, men her er der ingen faunapassage. Dyrene skal op og krydse hovedvejen for at komme videre langs åen.

Her bør der også bygges en faunapassage i lighed med de 2 andre. Det vil give dyrene mulighed for at kunne følge korridoren og Gremmeløkke å uhindret. Samtidig vil det give mulighed for at etablere dobbeltprofil på det sidste stykke af Gemmeløkke å som er nødvendig for at undgå oversvømmelserne i Ejby mose.