Kyst til Kyst
Korridor
Formål
Borgergruppen ‘Middelfart Vilde Kommune’ arbejder på at få etableret en grøn korridor langs Viby Å, Gremmeløkke Å og Stor åen.
Formålet er, at sikre rigere biodiversitet og sammenhængende natur, fra kysten i syd til kysten i nord i Middelfart kommune.
Korridoren er den røde streg på nedenstående kort. På sigt, vil alle ideer og tiltag blive indsat på kortet, så alle kan følge med i udviklingen af korridoren. Og har du et tiltag som ligger i korridoren som du gerne vil have med på kortet, så tilmed det her.
I arbejdet med den grønne Kyst til Kyst Korridor vil borgergruppen ‘Middelfart Vilde Kommune’ have fokus på :
- at sikre eksisterende god natur
- at kortlægge hvor der med fordel kan etableres mere vild natur
- hvad der kan gøres for at nedbringe kvælstofudvaskning til åerne og Ejby mose
- hvad der kan gøres for at spildevandsoverløb reduceres
- hvordan mindskes massive oversvømmelser i Ejby mose
så der skabes bedre forhold for fisk, insekter, fugle, odder og andet vildt i og langs åerne og mosen.
De massive oversvømmelser i Ejby mose sker ikke kun om vinteren, men også i yngleperioden. Derfor har de pludselige og massive oversvømmelser fatale konsekvenser for reder, æg og unger for jordrugende fugle samt andre dyr, såsom haren, som også har reder på jorden.
Vidste du f.eks., at vores agerhøne, lærken og viben, som alle er jordrugende fugle, er kommet på listen over truede/sårbare arter. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening, er antallet af disse faldet med over 75 % siden 1976.
MVK vil arbejde på, at mosen igen bliver den mose hvor storken går rundt og finder føde til sine unger, hvor viben og lærken kan have deres reder på jorden og udruge deres unger uden risiko for de drukner pga. pludselige store oversvømmelser og hvor dyr kan gå rundt og pleje naturen ved afgræsning.
Med Kyst til Kyst Korridor projektet har vi også fokus på at
og
– vi alle kan og skal bidrage til løsninger, små som store.
For at vi kan løfte i samlet flok, er det vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde på tværs af private, industri, erhverv, landbrug, Spildevandsselskabet og Middelfart kommune samt diverse organisationer og foreninger, ingen nævnt, ingen glemt.
Alle parter skal, i fællesskab, blive enige om hvilke udfordringer der er langs korridoren, hvad der kan gøres og hvem der kan bidrage med løsninger. Selv de mindste bidrag, der for dig virker ubetydelige, gør en forskel. Som det gamle ordsprog siger ‘mange bække små gør en stor å’.
Vi skal gerne ende op med at alle siger ‘HVAD KAN JEG BIDRAGE MED’.
OG VI HÅBER, AT DU OGSÅ VIL VÆRE MED.