Hvad kan vi sammen gøre?

Langs korridoren er der rigtig mange muligheder for at lave tiltag, som giver meget bedre natur. En hel del af de tiltag koster ikke noget. Man skal måske bare lige tænke en smule anderledes end man plejer.

F.eks. så er gamle og syge træer ved at være en mangelvare i naturen.

Mange af os er vokset op med, at når vi skal lave brænde, så skal vi tage de dårlige træer ud. MEN det lige præcist dem som vi IKKE skal fjerne, da det er træer i forfald, som giver levesteder til biller, larver, svampe. Samtidig er brændværdi i disse træer dårlig. Det er de sunde træer vi skal tage og helst lade egetræerne stå. De sunde træers brændværdi er desuden meget højere, så det er ren win-win.

Det er et eksempel på et gratis tiltag som virkelig gør noget godt for naturen.

Et andet gratis tiltag er stenbunker. Når vi fjerner natursten i haver og marker, så læg dem i en stak i solen. Det giver leveplads til f.eks. snoge, firben og andre varmeelskende dyr. Hvis der er sand eller grus under stenene, så kan jordboende bier også bygge reder der. Her vil rederne ligge lunt og uforstyrret indtil næste forår, hvor en ny generation kommer frem og fortsætter livets cyklus.

Sommerfugle og andre varmekrævende insekter vil elske at sidde på stenene og lade sig varme op af solens stråler.

Tiltag som er i fokus i korridoren

Som det ses af nedenstående tegning, så kommer den grønne Kyst til Kyst Korridor forbi forskellige naturtyper, hvilket giver utrolig mange muligheder for forskellige naturforbedrende tiltag. Nogle er som nævnt gratis og kan sættes i gang med det samme. Andre er større projekter som kræver kæmpe investeringer og søgning af diverse tilskud og fondsmidler. Og så er der en hel række der imellem.

Lad os gennemgå de skitserede muligheder en for en.

1. Bræmmer

Langs alle vandløb, åer og søer er der en 2 meter bræmme som ikke må dyrkes, gødes eller sprøjtes. Mange steder bliver disse slået ned flere gange om året.

En af de tiltag man kan gøre er at plante flere træer langs vandløb, gerne elletræer og på sydsiden. De vil bridrage til bedre natur i og langs vandløbene.
Skyggen fra træerne vil køle vandet og mindske opblomstring af alger. Bundvegetationen mindskes og giver derved en bedre vandgennemstrømning. Rødderne fra træerne er med til at holde på brinkerne, så man undgår erosion især om vinteren.
Elletræer tiltrækker mange insekter og en del af disse ender i vandet som føde for fisk og padder.

2. Ukurant areal
Der vil helt sikkert være marker langs korridoren, hvor der er ukurante arealer, som er besværlige at dyrke. Men de dyrkes mange gange alligevel for at opnå hektarstøtte.

En del landmænd er ikke opmærksom på, at der findes en Vildt- og bivenlige ordning som gør det muligt at lade op til 10% af arealet ligge udyrket hen og stadig opnå fuld hektarstøtte. Markplaner skal ikke tilrettes, man skal blot udlade at gøde og sprøjte.
Illustrationen er fra Folderen ‘Skab natur- og tjen det samme’. Se den her.

Husk at ordningerne kan ændre sig. Se altid efter på nettet eller snak med din landbrugskonsulent!

3. Udlægning af sten og gydegrus
Store sten i et vandløb kan være med til at give turbulens og dermed ilte vandet.
Det kan være med til at mindske risikoen for iltsvind, samt hindre sedimentering.
Kombineres de store sten med mindre sten, giver det gode leve og skjule steder for småfisk og padder. For at fremme fiskeyngel kan der også udlægges gydegrus.

4. Mini vådområde

Det er et tekniske anlæg, der er etableret således, at de renser drænvand fra marker for kvælstof og fosfor. Drænvandet ledes gennem bassiner, som fungerer som et slags naturligt renseanlæg, før vandet ledes videre ud i vandløb og søer. Det vil helt klart forbedre vandkvaliteten i åer og moser og bassinerne vil også tiltrække dyreliv.
Hvis man så, samtidig med etableringen af anlægget, indtænker mere biodiversitet ved at plante træer og buske, samle evt. sten i bunker mm. vil det være endnu bedre.

Du kan læse meget mere om hvordan minivådområder fungerer her www.hededanmark.dk/soeer-og-regnvandsbassiner/minivaadomraade.

Landmænd kan søge tilskud til etablering. Læs mere her.

Der er allerede etableret en minivådområde i et af tilløbene til Gremmeløkke å. Du kan finde det på Kyst til Kyst Korridor kortet.

5. Udtagning af lavbundsjord

Er der lavbundsarealer som støder op til åerne, kan det være en mulighed at udtage dem.

Når lavbundsjorde drænes, fritlægges jord med stort kulstofindhold. Når jorden kommer i forbindelse med luften, frigives den CO2 som er bundet i lavbundsjord. Lavbundsjorde udgør ca. 7 % af det samlede landbrugsareal. Men det antages, at over 50 % af CO2 udledningen fra landbruget kommer fra dyrkede lavbundsjorder. Så det giver rigtig god mening, at fokusere på udtagningen af lavbundsjorde.

Staten har indført en ordning hvor lodsejeren kan få op til 82.500 kroner i tilskud for hver hektar lavbundsjord der tages ud af drift. Minimumskravet er 10 hektar hvor mere end 60 procent af landbrugsjorden har et kulstofindhold over seks procent. Man beholder jorden og må fortsat afgræsse det, tage høslet samt gå på jagt.

Den enkelte landmand kan selv ansøge eller man kan gå flere sammen og lade kommunen stå for ansøgningen.

Se evt. Miljøstyrelsens video om ordningen her.

6. Omlæg til skov

Skovrejsning kan forbedre vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstof der tilføres søer, fjorde og/eller indre farvande. Skov giver også diversitet til åbne arealer og mange dyr trives optimalt i de lysninger, der kommer i kanten af skove . Hvis man lader dyr afgræsse inde i skovområder understøtter det den biologiske mangfoldighed, da dyrene skaber en lysåben skov med spredt stående træer, hvor græs og urter på skovbunden har gode vilkår.

7. Afgræsning som naturpleje

Dyr kan hjælpe med at holde uønskede vækster, så som pil, nede. Samtidig efterlader køer de dejligste kokasser i naturen, som i dag er en mangelvare. Efter at vi har sat næste alle dyr i stalde, mangler der lort i landskabet. Kokasserne er et spisekammer for rigtig mange dyr. De er levested for et stort antal arter af biller og fluer, som igen er fødegrundlag for fugle og andre insektædende dyr.

Ved dyrenes færden på arealerne, skabes der pletter med bare jord der kommer til at fungere som spirebede for særligt nøjsomme arter, der ellers ikke vil kunne indfinde sig. De bare jordpletter er også gode nicher for varmekrævende dyr og fugle får lettere ved at skrabe efter insekter i den bare jord.

Er områderne i perioder meget våde, kunne man bruge vandbøfler som naturplejedyr. De kan leve på vores brede grader, de elsker vand og de kan afgræsse under vand. De er som skabt til at gå i moser.

Kragelund mose er et sted, hvor der bruges vandbøfler som naturplejere.

8. Mosen oversvømmes ved kraftige regnskyl.

Midt i Kyst til Kyst Korridoren ligger Ejby mose, samt Verster mosen og Kingstrup mose. De udgør tilsammen et af de største moseområder på Fyn.

Moseområdet er en lavmose, der kendetegnes ved at den modtager vand fra oplandet og den ligger lavt i forhold til de omkringliggende jorde. Alt vand fra oplandet bliver ledt ud af moserne via Viby å, Gremmeløkke å og Stor åen.

Viby å udspringer i Vestermosen og har sit udløb i den sydlige del af Lillebælt. Gremmeløkke å udspringer i Ejby mose og løber mod nord, hvor den bliver til Stor åen der har sit udløb i den nordlige del af Lillebælt.

Ejby mose oversvømmes ved kraftige regnskyl, hvilket efterhånden sker flere gange om året. De massive oversvømmelser i Ejby mose sker ikke kun om vinteren, men også i yngleperioden. Derfor har de pludselige og massive oversvømmelser fatale konsekvenser for reder, æg og unger for jordrugende fugle samt andre dyr, såsom haren der også har rede på jorden. Vi har endnu ikke overblik over hvor mange dyr der berøres, men håber på, i samarbejde med lokale lodsejere, at få dannet et overblik i foråret 2022.

Der er flere faktorer som er skyld i de pludselige og massive oversvømmelser i mosen.

Dels er der ikke meget fald i Gremmeløkke Å gennem Ejby mose og de første kilometre efter mosen, hvilket gør at der er meget lidt flow i åen. Åen har kun kapacitet til at flytte små mængder vand.

Dels ledes al overfladevand fra motorvejen nu, efter motorvejsudvidelsen via kloaker ud i overfladebassiner og videre til Gremmeløkke å og mosen. Ved store regnskyl er der ikke forsinkelse på, da der er overløbs ledninger i bassinerne. I flg. rapport fra Rambøll er mængde af overfladevandet fra motorvejen et af de største problemer.

Dels er der mange udløb til Gemmeløkke å lige omkring og i Ejby mose. Der kommer mange vandløb fra oplandet ud i Gremmeløkke å, samt dræninger fra marker langt fra.

Dels er der Ejby rensningsanlæg, samt bygværker som leder ud få hundrede meter fra Ejby mose.

Da der fra Ejby rensningsanlæg og bygværker også sker overløb af urenset spildevand, vil der også være urenset spildevand som stemmes op i mosen.

Til tider er store dele af mosen oversvømmet med mange cm vand og det tager op til flere uger inden vandet igen er trukket ud af mosen. I den periode vil menneskelig afføring, wc papir og kemikalier fra industri og husholdninger bundfælde og trække ned i mosen. Når spildevandet har trukket sig tilbage fra mosen via Gremmeløkke Å, bliver alt det bundfældede tilbage i mosen.

Oversvømmelse med urenset spildevand tilfører kvælstof og pesticider til moserne, søerne og åerne.

At udledninger fra rensningsanlæg og afvanding fra f.eks. motorveje ledes ud i vandløb, åer, søer og moser, er helt unaturligt.

Normalt vil regnvand sive ned gennem jorden det sted det lander. Det meste vil fortsat blive i området. Noget vil naturligt og langsomt sive ud i vandløb mm.

Man startede med at bruge vandløb til afledning skete tilbage i 1800 tallet, da man begyndte at dræne jorden. Det gik sikkert meget godt, da det var andre mængder vand end dem vi ser i dag. Siden har man så koblet flere og flere rensningsanlæg og vejanlæg på.

I dag har vi tagvand og overfladevand fra mange private ejendomme, erhvervsområder og veje, samt mere spildevand fra husholdninger og industri. Mængden af udledninger til vores sårbare vandløb mm. steget kraftigt.

Løsningen med at lede overskuds vand ud til havet via vandløb er en for længst forældet metode. Udløb fra rensningsanlæg skal ledes i lukket ledning direkte ud i havet. Og overfladevand skal kobles fra kloak og nedsives på egen grund og gerne via regnvandsbassiner i haver, på erhvervsarealer, i vejrabatter mm.

Det er vores ønske, at hele Middelfart kommune lever op til ovenstående. Men der vil gå mange år inden det mål nås.

I mellemtiden vil Middelfart Vilde Kommune gennem Kyst til Kyst Korridor projektet have fokus på det i Ejby mose.

Som nævnt, så er Ejby mose en del af et af Fyns største moseområder og den lider meget under massive unaturlige oversvømmelser.

MVK vil arbejde på, at mosen igen bliver den mose, hvor storken går rundt og finder føde til sine unger, hvor viben og lærken kan have deres reder på jorden og udruge deres unger uden risiko for de drukner pga. pludselige store unødvendige oversvømmelser og, hvor dyr kan gå rundt og pleje naturen ved afgræsning.

Hvordan kan vi sammen gøre mosen sundere?

Der er flere muligheder for at mindske mængden af vand i mosen i forbindelse med skybrud.

Nogle kan vi som privatpersoner og virksomheder gå i gang med allerede nu på vores egne matrikler.

Andre er store projekter til flere millioner, som kræver samarbejde med Kommunen, Ministerier, fonde. Men det, at det er store projekter betyder ikke, at vi ikke kan være med til at starte dem op.

Punkterne 9-14 på nedenstående tegning er mulige tiltag som i større eller mindre grad vil mindske oversvømmelserne i Ejby mose.

9. Gremmeløkke Å dobbeltprofil

l 2015 udarbejdede Rambøll en rapport for Middelfart kommune om Ejby mose.

De har i rapporten nævnt, at en løsning for at mindske oversvømmelserne i Ejby mose er, at lave Gremmeløkke å dobbeltprofilet på strækningen fra lige omkring motorvejen og så ca. 2 kilometer frem indtil der er fald nok på Gremmeløkke å.

Pt. er underløbet under motorvejen og underløbet ved Store Landevej ved Fjelstedskov ikke brede nok til at Gremmeløkke å kan være dobbeltprofileret.

Men vejdirektoratet skal til at udvide underløbet ved motorvejen. Der bliver etableret en faunapassage som er 12,5 x 5 m.

Det samme vil blive etableret når den ny togbane bliver anlagt.

Det vil være oplagt, at Middelfart kommune går i gang med at anlægge dobbeltprofil på Gremmeløkke å i samme omgang. Det vil give en besparelse på anlægsomkostningerne hvis de 2 projekter udføres sammen.

Så er det kun passagen under Store Landevej der er for smal, den skal så også ændres til en faunapassage med samme dimensioner som den ved motorvejen. Derved kan dobbeltprofilering af Gremmeløkke å udføres over hele den strækning som Rambøll anbefaler.

Middelfart Vilde Kommune vil gå i gang med at ansøge fonde om midler. Og vi håber på, at Middelfart kommune vil gå med ind i projektet.

Et dobbeltprofil sikrer, at Gremmeløkke å har en acceptabel vandstand ved begrænsede vandføringer, samtidig med, at vandløbet vil kunne rumme store vandføringer. Ved mindre afstrømningshændelser vil vandløbet strømme i det inderste profil. Dette vil som udgangspunkt være størstedelen af året. Under større afstrømningshændelser vil vandløbets kapacitet kunne øges ved at vandet strømmer i hele profilet.

10. Ny faunapassage

Store Landevej krydser Gremmeløkke å ved Fjelstedskov rasteplads. Åen løber under hovedvejen i et underløbet der ikke dimensioneret til de mængder vand der kommer ved store regnskyl. Desuden er der en væg i midten af underløbet, som hurtig fanger grene mm., hvilket forhindrer vandet fra mosen i at komme videre.

Der ingen brinker i underløbet. Det betyder, at råvildt, odder og andre dyr skal krydse hovedvejen for at følge åen, til fare for dem selv og trafikanter.

Mange tror fejlagtigt, at odderen vil svømme gennem en faunapassage. Hvis de skal bruge en passage, skal de kunne gå gennem den. Enten via brinker eller på en træstamme, et bræt eller lignede. Så odderen vil ikke bruge underløbet ved Fjelstedskov, men vil, med livet som indsats, gå op og krydse hovedvejen. I februar 2022 blev der trafikdræbt en odder i området.

Få hundrede meter før Store Landevej etableres der ved Gremmeløkke å 2 nye store faunapassager på 12,5 x 5 m, med brinker så dyr kan gå igennem. Den en bliver etableret i 2022 ved motorvejen, det sker i forbindelse med motorvejsudvidelsen. Den anden bliver etableret i forbindelse med den ny jernbane over Fyn.

Der vil blive opsat ca. 600 m vildtledehegn ved siderne af faunapassagerne, samt mellem motorvej og bane på hver side af åen.

Så på stykket mellem motorvej og hovedvejen er dyrene blevet ledt ind til korridoren og Gremmeløkke å. Når dyrene kommer frem til hovedvejen er der igen hegn hen til åen, men her er der ingen faunapassage. Dyrene skal op og krydse hovedvejen for at komme videre langs åen.

Her bør der også bygges en faunapassage i lighed med de 2 andre. Det vil give dyrene mulighed for at kunne følge korridoren og Gremmeløkke å uhindret. Samtidig vil det give mulighed for at etablere dobbeltprofil på det sidste stykke af Gemmeløkke å som er nødvendig for at undgå oversvømmelserne i Ejby mose.

11. Ekstra regnvandsbassin

For at undgå overløb af urenset spildevand kan der bygges ekstra overløbsbassiner ved rensningsanlæg og bygværker. De skal opsamle spildevandet indtil der igen er kapacitet til at pumpe det videre til rensningsanlægget.

12. Bypass

For at løse problemet med de store oversvømmelser i mosen, kunne der laves en bypass. Der lægges et rør uden om mosen, så der ved store mængder pumpes vand uden om mosen.

13. LAR privat + 14 LAR erhverv.

Lokal afledning af regnvand, også kaldet LAR, er noget vi som borgere og virksomheder kan etablere for at mindske belastningen på vores kloaksystemer og rensningsanlæg.

I stedet for, at vi leder tagvand og andet overflade ud i vores overbelastede kloaksystem, så skal vi lade det sive ned på vores egen matrikel hvor det hører hjemme.

Når vi går i gang med at etablere LAR, for at beholde regnvandet på vores grund, så kan vi lige så godt tage det ekstra skridt og tænke biodiversitet ind i projektet.

Vi kan lave en rende, som ender i et regnvandsbed eller bassin, hvor der ligger træstammer og måske en bunke sten. Og med masser af smukke hjemmehørende planter.

Det giver ikke ret meget mere arbejde, men helt sikkert mange flere glæder i årene frem over.

Du tænker måske, hvad hjælper det, at jeg beholder regnvandet på min grund, det er jo næsten ingenting.
Lad os antage, at der er i snit er ca. 130 m2 tagflade og 200 m2 belægning pr. villagrund og der falder 75 mm nedbør på kort tid, det giver 24,75 m3 vand pr. villagrund. Er der så 100 husstande, der har lavet LAR, giver det 2475 m3 mindre vand i kloakkerne og på rensningsanlægget. Et evt. overløb af urenset spildevand fra Ejby rensningsanlæg ud i Gremmeløkke å og Ejby mose vil derfor også være 2475 m3 mindre. Hvem ved, måske kan det være, at det lige præcist var dit og dine naboers LAR projekter, der forhindrede et spildevandsoverløb til mosen.

Har du brug for ideer til LAR så check det ud her og her.

Og i folderen Byg bro til naturens rige kan du læse om, hvordan du kan få meget mere natur ind i på din matrikel. Læs den her.